Rideruten Thy

Afstand: 2.30 Km

 | +45 97 92 19 00 |  info@thy.dk | 
Markeret riderute, der strækker sig fra Lodbjerg i syd til Bulbjerg i nord. Rideruten Thy er en markeret rute gennem Danmarks vildeste natur. Ruten strækker sig op mod 100 kilometer - fra den sydligste del af Nationalpark Thy ved Lodbjerg til den nordligste del af Thisted Kommune ved Bulbjerg.

Ruten navigerer rytteren gennem et område med sårbare og sjældne naturtyper. Under hensyn til beskyttelsen af disse naturtyper har hensigten været at skabe en rute, der giver de størst mulige og varierede naturoplevelser i et landskab, der skifter fra stand til klithede, gennem plantager til åbne marker og ferske søer.

Ruten giver mulighed for at planlægge og gennemføre en tur til hest over flere dage.

Undervejs passeres fire pausefolde, der er anlagt i tilknytning til shelterpladser i Hvidbjerg Klitplantage, Tvorup Klitplantage, Vilsbøl Klitplantage og Tved Klitplantage. En pausefold er en lille indhegning med vandtrug og begrænset mulighed for foder (græs).

På Turistkontoret i Thisted kan du hente brochuren "Rideruten Thy". Brochuren indeholder, kort over Rideruten Thy, en kort introduktion til private udbydere af overnatning for hest og rytter, guidede ture og andet af særlig interesse for ryttere undervejs på ruten.

Opdateret af: Thy Turistforening  | info@thy.dk
Fotograf: Thy Turistforening