Gravhøje i Skyum Bjerge

Afstand: 11.40 Km

17 gravhøje er der tilbage i det naturskønne området ved Skyum Bjerge i Thy.

Mange af gravhøjene er gennem tiderne forsvundet ved overpløjning.

På Nationalmuseet er bevaret to gravkister, en urne, et sværd, en dolk, en armring og en bøjlenål fra en af de overpløjede gravhøje. Alle genstandene er af bronze og fra ældre bronzealder. Desuden en spiralfingerring af tynd guldtråd fra den ene kiste.

I forsøg på at bevare lyngheden har man ladet Gotlandske pelsfår græsse i området.

På p-pladsen er der infotavler om området. Fra den handicapegnede vendeplads er der en smuk udsigt. Underlaget på pladsen er egnet for kørestolsbrugere.

Der er adgang til badestranden. Stien er ikke egnet til barnevogn.

Download Danmarks Naturfredningsforenings kort over vandrerute i Skyum Bjerge.

Besøg Oldtidsudstillingen på Thisted Museum
Guldringe fra bronzealderen kan ses sammen med fundene fra en veludstyret kvindegrav, fra omkring 1100 år f. Kr. i Skyum Bjerge.



Opdateret af: VisitNordvestkysten, Thy  | info@visitnordvestkysten.dk
Skyum Bjerge Fotograf: Thy Billeder ved Kristian Amby Copyright: Thy Billeder ved Kristian Amby
Skyum Bjerge Fotograf: Jakob Kusk Copyright: Jakob Kusk